SUNDHED
Undersøgelse afslører falske myter om tumorer, som vi bare ikke kan slå ud
Det franske nationale kræftinstitut (InCA) offentliggjorde for et par dage siden i samarbejde med Santé publique France (SPF) resultaterne af en undersøgelse, kaldet Barometre cancer, som hvert femte år dokumenterer franskmændenes viden om kræft.
Resultaterne viser, at der stadig er megen misinformation om denne form for sygdom, og resultaterne er værre end i 2016. Faktisk er de offentliggjorte resultater for året 2021.
Fra natarbejde til alkoholindtag og stress i hverdagen - her er, hvad de franske borgere mener om kræft og livsstil. Da der er tale om resultaterne af en undersøgelse, kan de naturligvis også tages på et generelt niveau som et indeks for den gennemsnitlige viden om disse sygdomme.
Undersøgelse afslører falske myter om kræftformer, som vi bare ikke kan slå ud
Det franske nationale kræftinstitut (InCA) offentliggjorde for et par dage siden i samarbejde med Santé publique France (SPF) resultaterne af en undersøgelse, kaldet Barometre cancer, som hvert femte år dokumenterer franskmændenes viden om kræft. Resultaterne viser, at der stadig er megen misinformation om denne form for sygdom, og resultaterne er værre end i 2016. Faktisk er de offentliggjorte resultater for året 2021. Fra natarbejde til alkoholindtag og stress i hverdagen - her er, hvad de franske borgere mener om kræft og livsstil. Da der er tale om resultaterne af en undersøgelse, kan de naturligvis også tages på et generelt niveau som et indeks for den gennemsnitlige viden om disse sygdomme.
Undersøgelse hvert femte år om tumoroplysninger
Det franske nationale kræftinstitut (InCA) har i samarbejde med Santé publique France (SPF) offentliggjort resultaterne af Barometre-kræftundersøgelsen. Resultaterne viser de generelle oplysninger, overbevisninger og falske myter, som almindelige mennesker har om kræft, en af de mest udbredte sygdomme i dag. Resultaterne vedrører 2021, og denne undersøgelse er blevet gennemført hvert femte år siden 2005.
Forskernes arbejde
Forskerne analyserede de svar, som respondenterne gav på spørgsmål om deres opfattelse af kræft, kræft, kræftrelaterede risici og årsagerne til kræft. Undersøgelsen blev foretaget pr. telefon og omfattede en stikprøve på næsten 5000 personer i alderen 15-85 år. Resultaterne viste, hvor vanskeligt det er at udrydde visse misforståelser og fejlagtige overbevisninger, som ikke har noget videnskabeligt grundlag i sig selv. På Medscape-webstedet blev de vigtigste data fra den franske undersøgelse taget op.
Er kræft arveligt?
67,7 % af de adspurgte mener, at kræft er en arvelig sygdom, hvilket er et tal, der er steget siden den sidste undersøgelse i 2015 (dengang var det 61 %). Forfatterne til undersøgelsen mener, at lægerne bærer et vist ansvar for denne tro. Når der opdages kræft i familien, har lægerne en tendens til at stille spørgsmål eller på anden måde anbefale at holde situationen overvåget, hvilket øger folks frygt og troen på, at der er en arvelig sammenhæng.
Dette er faktisk en falsk myte, men forskellen er subtil
Faktisk fremhæver forskerne den generelle forvirring omkring genernes rolle i kræftoverførsel. En person kan faktisk arve gener, der prædisponerer for kræft, og ikke selve kræftsygdommen. Denne forvirring kan imidlertid få folk til at tro, at forebyggende foranstaltninger er unødvendige.
De falske myter om rygning
Dataene her er blandede. 8 ud af 10 personer siger, at de ved, at tobak forårsager kræft. Desværre mener næsten 6 ud af 10 mennesker imidlertid, at antallet af cigaretter, der ryges om dagen, er farligere end varigheden af rygning, dvs. den konstante eksponering. På et videnskabeligt plan er de år, man bruger på at ryge, i stedet mere betydningsfuldt end antallet af cigaretter, der ryges om dagen. Mange rygere tror også ifølge undersøgelsen, at et begrænset antal cigaretter næsten ikke indebærer nogen sundhedsrisiko, hvilket naturligvis ikke er sandt.
Fedme og overvægt: risikofaktorer, men ikke for kræft
Kost og overvægt er den tredje og fjerde kræftrisikofaktor, som man kan påvirke, efter rygning og alkohol. Det er dog de færreste, der betragter fedme som en kræftrisiko, da det også er rigtigt, at den offentlige information fokuserer meget mere på risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kun 30 % af de adspurgte er klar over sammenhængen mellem kost, fedme og risikoen for at udvikle sygdomme som kræft og tumorer. "Overvægt og fedme blev kun nævnt 100 gange ud af 12 558 svar", hævder forfatterne.
Amning af babyer og forebyggelse
Også på dette område er der meget få oplysninger. Ifølge 63 % af respondenterne er det ikke sandt, at amning reducerer risikoen for at udvikle tumorer og kræft. Blandt de adspurgte var der naturligvis både mænd og kvinder.
UV-strålingens rolle
Det er et velkendt og velkendt faktum, at udsættelse for UV-stråling, hvad enten den er naturlig (sol) eller kunstig (f.eks. solarier), øger risikoen for at udvikle hudkræft. For hver femte (20,9 % af de adspurgte) af de adspurgte ville en session på en solarie dog være mindre skadelig end direkte udsættelse for sollys.
Hvor meget påvirker psykologiske faktorer?
I denne kategori er der en enorm kløft mellem undersøgelser og den almindelige opfattelse. Sammenlignet med de risikofaktorer, der er anerkendt af videnskaben, nævner respondenterne langt flere overbevisninger, der ikke støttes af forskersamfundet. F.eks. anses "natarbejde" for de fleste mennesker ikke for at være en risikofaktor, selv om data viser, at det udgør en klar risiko (hvilket bl.a. fremgår af forskning offentliggjort i Journal of Pineal Research). Tværtimod bliver det at være udsat for stress i vores liv, at have traumatiske oplevelser og lignende opfattet som en enorm kræftrisiko, selv om der faktisk ikke er nogen dokumenteret videnskabelig dokumentation for dette.
Elektroniske cigaretter og nikotinsubstitutter
Mere end halvdelen af de adspurgte (53 %) mener, at e-cigaretter er lige så skadelige som, hvis ikke mere skadelige, end traditionel tobak, selv om forskerne hævder, at der ikke er nogen beviser eller undersøgelser, der viser, at nikotinerstatninger har skadelige virkninger på mennesker, eller at de øger risikoen for kræft. Her er der tale om en forvirring mellem mulig afhængighed og risikofaktorer.
Virkningerne af alkohol er stadig dårligt forstået
Der hersker stor misinformation om stort alkoholforbrug og kræftrisiko. Faktisk tror 8 ud af 10 respondenter, at man kan drikke store mængder alkohol hele livet igennem uden at øge risikoen for at udvikle kræft. Selv om alkohol er den næststørste årsag til kræft, er det kun en tredjedel af respondenterne, der nævner det, uden at det bliver foreslået som en væsentlig årsag til kræft. Desuden mente 23,5 % af respondenterne, at det var bedre at drikke et glas vin end slet ikke at drikke det, når det gælder om at reducere kræftrisikoen.
at spise godt
10/06/2024
Nogle mennesker oplever en kraftig vægtforøgelse i forbindelse med perioder med diæter eller slankekure, som teoretisk set burde få dem til at tabe sig. Er det mærkeligt? Nej, det er faktisk en meget mere almindelig tilstand, end man skulle tro.
Vægtforøgelse er dybest set forskellen mellem de kalorier, der optages gennem maden, og de kalorier, der bruges i løbet af dagen gennem fysisk aktivitet, stofskifte og andre faktorer. Hvis du er på en kaloriefattig diæt, og du bemærker en stigning i vægten, kan der være forskellige årsager.
Fra en ændring i stofskiftet til motion, og det er grunden til, at selv de, der er på en streng diæt, kan opleve at tage på i vægt.
sundhed
08/06/2024
I USA tages aspirin dagligt af mindst 40 procent af de voksne, der er 60 år eller ældre. Indtaget begrundes med, at disse personer har brug for at forebygge blodpropper, der kan forårsage slagtilfælde eller hjerteanfald.
I de senere år har eksperter dog revurderet den daglige brug af aspirin til alle ældre, fordi det hos mange af dem kan medføre en øget risiko for blødning, endda mere subtile blødninger, som så kan føre til anæmi. For nogle ældre mennesker anbefales daglig brug af aspirin dog stadig, især hvis de allerede har haft episoder med hjerteanfald eller slagtilfælde.
Undersøgelsen undersøgte ikke, hvordan aspirin kan bidrage til anæmi, men forskerne har en idé om, hvordan det kan ske.