SUNDHED
Søvnanfald og narkolepsi, hvornår man skal bekymre sig
Narkolepsi er en søvnforstyrrelse, der er karakteriseret ved overdreven søvnighed om dagen med pludselige søvnanfald flere gange i løbet af dagen. Årsagerne ligger helt sikkert i en forstyrrelse af de hjerneområder, der regulerer søvn-vågnrytmen.
Det er et stort set invaliderende problem, da mange daglige aktiviteter er udelukket (f.eks. er det ikke muligt at køre bil, hvis man er tilbøjelig til pludselige, umotiverede søvnanfald).
De seneste tilgængelige data viser, at narkolepsi rammer ca. 1 person på 2000 (0,05 % af befolkningen) med praktisk talt identisk fordeling på begge køn. Det er derfor meget vigtigt at kende først og fremmest årsagerne, men også de specifikke symptomer og mulige behandlinger.
Søvnanfald og narkolepsi, hvornår man skal bekymre sig
Narkolepsi er en søvnforstyrrelse, der er karakteriseret ved overdreven søvnighed om dagen med pludselige søvnanfald flere gange i løbet af dagen. Årsagerne ligger helt sikkert i en forstyrrelse af de hjerneområder, der regulerer søvn-vågnrytmen. Det er et stort set invaliderende problem, da mange daglige aktiviteter er udelukket (f.eks. er det ikke muligt at køre bil, hvis man er udsat for pludselige, umotiverede søvnanfald).
Hvor mange mennesker lider af narkolepsi?
De seneste tilgængelige data viser, at narkolepsi rammer ca. 1 ud af 2000 mennesker (0,05 % af befolkningen) med praktisk talt identisk fordeling hos begge køn. Det er derfor meget vigtigt at kende først og fremmest årsagerne, men også de specifikke symptomer og mulige behandlinger.
Når narkolepsi slår til
non rapid eye movement)rapid eye movementSøvn omfatter to søvnfaser: NREM-søvn ( , som er opdelt i "let" og "dyb" søvn, og REM-søvn ( ), som er kendetegnet ved tilstedeværelsen af "hurtige øjenbevægelser" og fravær af muskeltonus i antigravitationsmusklerne (det er den fase, hvor man drømmer).Hos personer med narkolepsi er den regelmæssige rækkefølge mellem NREM- og REM-søvn i stedet ændret, idet REM-søvnen trænger ind i søvnen enten få minutter efter at være faldet i søvn eller under vågen tilstand.
De vigtigste symptomer på narkolepsi
Symptomerne blev defineret i 1957 af Yoss og Daly. De kriterier, som diagnosen skal baseres på, er følgende: forekomsten af søvnanfald om dagen, kataplexi, såkaldt "søvnparalyse", hypnagogiske og hypnopompiske hallucinationer.
Søvnanfald er de mest karakteristiske symptomer
Det er episoder af overdreven søvnighed med en markant tendens til at falde i søvn, som normalt er af kort varighed (10-20 minutter) og gentager sig i løbet af dagen (5-10 episoder om dagen). Det virkelig farlige er, at de kan opstå på de mest forskellige tidspunkter, uanset hvilken aktivitet man udfører, f.eks. når man kører bil, venter på offentlig transport eller laver mad. Derfor er det et enormt invaliderende symptom for hverdagslivet.
Hvad forårsager narkolepsi
Trods talrige undersøgelser om emnet er årsagen til narkolepsi stadig ukendt. Der er blevet fremsat mange hypoteser, f.eks. en autoimmun reaktion, sammenhænge med multipel sklerose, og man undersøger også virkningen af visse molekyler i hjernen, f.eks. hypokreatin. Den egentlige årsag til patologien er dog i øjeblikket ukendt.
En invalidiserende sygdom?
Det afhænger af det enkelte tilfælde, da sværhedsgraden og styrken af søvnanfald om dagen varierer fra person til person, så det er nødvendigt at vurdere det enkelte tilfælde. Da det er en kronisk sygdom, der udvikler sig over årene og derefter varer hele livet, er den helt sikkert invaliderende og øger frem for alt risikoen for ulykker i hjemmet, i skolen, på vejen eller på arbejdspladsen. Denne sygdom kan i alvorlige tilfælde endda føre til anerkendelse af civil invaliditet.
Diagnosticering af narkolepsi
Den eneste måde at få en præcis diagnose på er at besøge et søvncenter. Betingelserne for diagnosen er at have hypersomni om dagen næsten hver dag i mindst tre måneder, som ikke er begrundet i andre årsager som f.eks. indtagelse af beroligende medicin, kronisk søvnmangel, depressivt syndrom eller andre søvnpatologier, der er ansvarlige for dårlig nattesøvn. For narkolepsi i ældre aldre ser man mere på tidligere og allerede eksisterende årsager hos den pågældende.
MLST-testen
Multiple Sleep Latency Eventuelle indledende overvejelser skal dog bekræftes af den såkaldte MLST-test ( ), der udføres om dagen, og hvor patienten flere gange skal forsøge at falde i søvn. Hvis der under MSLT konstateres en gennemsnitlig latenstid for at falde i søvn på under 8 minutter og forekomst af REM-søvn i mindst to af sessionerne, anses det for at være tegn på tilstedeværelsen af patologien.
Hvordan narkolepsi behandles
Indtil videre findes der ingen fuldstændig kur mod narkolepsi, men der findes teknikker, strategier og medicin, som kan holde symptomerne under kontrol og bidrage til at forbedre livskvaliteten. Enhver behandling, hvad enten den er adfærds- eller farmakologisk, skal dog administreres af en specialiseret læge.
at spise godt
10/06/2024
Nogle mennesker oplever en kraftig vægtforøgelse i forbindelse med perioder med diæter eller slankekure, som teoretisk set burde få dem til at tabe sig. Er det mærkeligt? Nej, det er faktisk en meget mere almindelig tilstand, end man skulle tro.
Vægtforøgelse er dybest set forskellen mellem de kalorier, der optages gennem maden, og de kalorier, der bruges i løbet af dagen gennem fysisk aktivitet, stofskifte og andre faktorer. Hvis du er på en kaloriefattig diæt, og du bemærker en stigning i vægten, kan der være forskellige årsager.
Fra en ændring i stofskiftet til motion, og det er grunden til, at selv de, der er på en streng diæt, kan opleve at tage på i vægt.
sundhed
08/06/2024
I USA tages aspirin dagligt af mindst 40 procent af de voksne, der er 60 år eller ældre. Indtaget begrundes med, at disse personer har brug for at forebygge blodpropper, der kan forårsage slagtilfælde eller hjerteanfald.
I de senere år har eksperter dog revurderet den daglige brug af aspirin til alle ældre, fordi det hos mange af dem kan medføre en øget risiko for blødning, endda mere subtile blødninger, som så kan føre til anæmi. For nogle ældre mennesker anbefales daglig brug af aspirin dog stadig, især hvis de allerede har haft episoder med hjerteanfald eller slagtilfælde.
Undersøgelsen undersøgte ikke, hvordan aspirin kan bidrage til anæmi, men forskerne har en idé om, hvordan det kan ske.