Kronisk myeloid leukæmi er en langsomt fremadskridende sygdom, hvor neutrofile, basofile, eosinofile og monocytceller, der udvikler sig til hvide blodlegemer, bliver kræft og med tiden erstatter de normale celler i knoglemarven.
Sygdommen udvikler sig hovedsageligt hos voksne i alderen 40-60 år, kan ramme personer i alle aldre og begge køn, men er ualmindelig hos børn under 10 år. (kilde msdmanuals.com)
Ved mistanke er den første test, der kræves, en blodprøve, som kan efterfølges af en knoglemarvsprøve.
Kronisk myeloid leukæmi er en langsomt fremadskridende sygdom, hvor neutrofile, basofile, eosinofile og monocytceller, der udvikler sig til hvide blodlegemer, bliver kræft og med tiden erstatter de normale celler i knoglemarven. Sygdommen udvikler sig hovedsageligt hos voksne i alderen 40-60 år, kan ramme personer i alle aldre og begge køn, men er ualmindelig hos børn under 10 år. (kilde msdmanuals.com)
Kronisk myeloid leukæmi har generelt tre faser: den kroniske fase, der kan vare mellem 5 og 6 år, og hvor sygdommen er meget langsom; den accelererede fase, hvor symptomerne forværres; og den blastiske fase, hvor sygdommen forværres med komplikationer som alvorlige infektioner og overdreven blødning.
I den tidlige, kroniske fase kan kronisk myeloid leukæmi være asymptomatisk. Hos nogle mennesker kan der dog forekomme træthed, svaghed, tab af appetit og sult, nattesved og følelsen af fylde i maven. Andre symptomer omfatter kløe, ledsmerter eller ringen i ørerne.
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der opstå symptomer som feber og overdreven svedtendens, svaghed, bleghed, åndedrætsbesvær, øget hjertefrekvens, brystsmerter, blå mærker og blødninger, forstørrede lymfeknuder og udslæt.
For at få en diagnose så hurtigt som muligt og fortsætte med de planlagte sundhedsbehandlinger er det absolut nødvendigt at søge læge. I første omgang kan der blive ordineret en blodprøve, som kan blive efterfulgt af en knoglemarvsprøve og diagnostiske billeddiagnostiske undersøgelser.